Hvedekornslivet – Prædiken til sidste søndag efter helligtrekonger

26. januar, 2012

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. Joh 12,23-33

Det gode liv. Hvordan får vi det gode liv? Det er et spørgsmål, som optager sindede. Da jeg søgte efter det gode liv på internettet fremkom der 10.400.000 resultater. Så mange steder står det gode liv altså opført på diverse hjemmesider. Af gode grunde gennemgik jeg ikke alle siderne, men der var bl.a. én, som handlede om, hvordan nogle kvinder havde skabt et godt liv for dem selv og deres familier på Lolland-Falster. Utroligt, hvad der kan lade sig gøre! Nå, spøg til side, det er faktisk fint, at der reklameres for landsdelen og mulighederne her.

Der var også andre, som havde bud på det gode liv. De handlede ikke mindst om at nyde livet, om at få det meste ud af livet, om at leve fuld og helt og udnytte de muligheder, som byder sig. Ja, livet skal ikke bare leves, det skal leves godt hele livet. Men det kan være svært at få det gode liv og hvad med et bedre liv eller måske det bedste liv, er det en mulighed?

Sådan kan man tænke over livet og begynde at måle: Er mit liv godt eller måske bare halvgodt? Er mit liv dårligt eller måske helt elendigt? Er jeg glad for mit liv, eller ville jeg gerne have det byttet ligesom en julegave, som ikke falder i min smag? Ja, i udlandet har man faktisk retssager, hvor handicappede sagsøger deres forældre og de ansvarlige læge for at være født til et dårligt liv. Fænomenet kaldes ”fejlagtig fødsel”, men man kunne også kalde det fejlagtig liv.

Mon ikke de fleste synes, at det er langt ude, men det kan såmænd hurtigt komme tæt på. Kan man ikke anlægge sag mod livets skaber, så kan der kræves erstatning af de, som tillod, at man overhovedet blev født. Jeg synes egentlig, at det ville være mere rimeligt, hvis de aborterede kunne anlægge sag, fordi de aldrig fik lov at blive født, men de døde hiver jo ikke nogen i retten. Nuvel, der er meget, som ikke hører hjemme i en retssal, og ingen har et retskrav på det gode liv.

Der er også noget galt, hvis det gode liv bliver lig med det lette liv, det behagelige liv, det vellykkede liv. Det kan selvfølgelig være rart, når det går let, og tingene lykkes, men det gode liv er meget mere end en fornøjelsestur mellem vugge og grav. Når man rejser med tog eller fly ønsker personalet ”En behagelig rejse”, men det er alt for lidt at ønske sig selv og hinanden ”En behagelig rejse gennem livet”. Nej, lad os ønske hinanden et kærligt liv, et sandt liv, et stort liv, hvor vi brænder for andet end os selv, hvor vi kender en dybere glæde end egen succes og større ting end verdens ting. Et – kunne man også sige – hvedekornsliv.

Sådan et liv havde Jesus. Jesus kom for at give, for at give frelse, for at give fred, for at give trøst, for at give sit liv. Han levede ikke for sig selv, men for andre, for os, for hele verden. Jesus levede det gode liv, selv om han på jorden bare kom til tops på et kors og ikke havde et sted at hvile sit hoved. Jesu liv var godt, fordi han gav det væk, og dermed kom det til at bære fold. Hvis et hvedekorn ikke kommer i jorden, så bliver det kun det ene korn, mens hvis det kommer i jorden, kan det vokse op og bære mange fold. Jesus tabte livet, men vandt livet for os, hvedekornet kom i graven, men blev til liv for mange hvedekorn. Han døde jo min død, så jeg ikke skal dø håbløst, og døde han for min skyld, så jeg ikke skal gå fortabt. Jeg skal ikke ende blindt og bo i endeløst mørke, jeg går mod liv, lys og Jesus gennem al mørke, også dødens.

Mit liv er godt, når det vokser ud af det hvedekorn, som er min Herre Jesus Kristus. Og han kalder også mig til et hvedekornsliv. Ikke at mit liv baner vej gennem døden. Jeg er ikke verdens frelser og ikke engang min egen frelser. Jeg kan og skal ikke gøre Jesus kunsten efter, men jeg kan følge ham ved at give mig hen. Ved at tjene og elske, ved at leve det gode liv, idet jeg giver livet videre. Giver det, jeg kan og formår til glæde og gavn, for livets skyld, i livets tjeneste. Sådan kan jeg bære fold, sådan bliver jeg et hvedekorn. Hvor mange fold der så kommer ud af det, er en anden sag og ikke min sag. Det er et sandt, et kærligt liv, et stort liv, uanset om det ganske mangler held og lykke, rigdom og succes, X-factor og stjerneglans.

Livet er mere end min skæbne, hvedekornet rummer mere end sig selv, sandheden er større end verden. Når Jesus siger at: ”Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv”, er det ikke livsfjendsk tale. Det er en kritik af et liv, som er indespærret i sig selv og verden, et liv uden blik for evigheden, uden hengivelse, som et hvedekorn der ikke vil i jorden. Det liv, som skal hades er et liv, hvor vi er slaver af verden og derfor ikke frie til at tjene, det liv, som skal hades, er et liv i sneglehuset, hvor vi ikke går efter himlen og derfor går vild i jagten på det gode liv. Vi skal stå med begge ben på jorden, men vi skal ikke begrave os i den og glemme, at det sande liv, det fuldkomne liv er Guds gave på anden side af den gamle verden. Som Paulus siger til en i øvrigt sprællevende menighed: ”I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed” (Kolossenserbrevet 3,3). Liv, altså det sande liv, er skjult, det kan ikke ses. Det, som kan ses, er vores liv med dets styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger, kræfter og skrøbeligheder, men der er meget mere, end øjet ser. Det mindste kristenmenneske er stor hos Gud, og den dag skal det åbenbares i herlighed.

Gamle Martin Luther, som aldrig lagde fingrene imellem, formaner sine medkristne på denne måde: ”I skal ikke leve som svin og andre umælede dyr, der kun er optaget af, hvorledes de kan fylde deres bug og opretholde livet. For I er løskøbte og kaldede til at forvente et andet liv end det jordiske”. Så er det sagt, og før nogen siger, at med den tankegang bliver livet på jorden ligegyldigt, skal det understreges, at det netop giver mod til leve livet her og nu, også selv om det ikke altid er godt, også selv om det smerter og går skævt. Himmelhåbet gør ret forstået jordbundet. Venter jeg himlen af Guds hånd, så går jeg ikke rundt og brokker, fordi mit nuværende liv kan være alt andet end himmelsk.

Da kan jeg leve et hvedekornsliv og gøre det, som jeg skal, se min næste og tro min Gud. Da er mit liv godt, fordi det har mening og mål, hvor ringe det end måtte se ud i verdens øjne. Men det må jeg høre igen og igen, ellers overdøver verden min tro, og jeg lader mit liv veje og måle af det, som verden kalder stort og fint. Min frihed er altid under angreb og for at bevare den, må jeg styrkes af evangeliet. Denne verdens fyrste skal jages ud, og himlens kongesøn skal fylde mit hjerte.

Hvedekornet er i sandhed et guldkorn.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen således også nu og altid og i al evighed. Amen

Om Jesper Bacher

Sognepræst i Tirsted-Vejleby- Hillested-Skørringe pastorat, fire landsogne på den fagre ø Lolland, hvor himlen er høj, agrene brede og boniteten fortræffelig.

Jeg er gift med Bennedikte, far til Hannah, David og Andreas, i teologi bevægelig ortodoks, i politik reformvenlig reaktionær, i livet frimodigt kæmpende, af sind en munter alvorsmand, af hjertens lyst bogorm og samtaleentusiast, ynder af landskaber og maltwhisky.